Om os

Jørgen Heick & Jørn larsen

Begge tidligere ansatte hos Søgaards Bedemandsforretning. Nu er vi selvstændige bedemænd i Bedemand Heick og Larsen. Her ønsker vi at fortsætte den gode måde at tage hånd om pårørende på, som har kendetegnet Søgaards Bedemandsforretning.

Vi vil gerne rådgive jer og samtidig imødekomme alle jeres ønsker, så vi sammen kan give jeres kære en værdig afsked.

Bedemand Heick & Larsen er en begravelsesforretning, der bygger på faglighed, etik og åbenhed i alle forløbets faser. Vores målsætning er, at der skal være gennemsigtighed i alt hvad vi gør – i ydelser såvel som i priser; og etik samt respekt er nøgleord.

Gennemsigtighed betyder hos os, at ydelser/tjenester såsom blomster, gravsten, mindesamvær m.m. ikke kan gå ind over vores fakturering. Disse ydelser/tjenester faktureres direkte til kunden fra f.eks. blomsterhandleren. Dermed tydeliggøres det hvad der er bestilt og hvad der betales for.

JØRN LARSEN

Jeg er født i 1960 og bor med min hustru i Kibæk. Sammen har vi 2 voksne børn.

Jeg har i min tid på arbejdsmarkedet arbejdet med flere forskellige ting, men næsten altid noget med tæt menneskelig kontakt.

Da jeg aftjente min værnepligt, foregik det ved civilforsvaret. Jeg blev der uddannet befalingsmand og dermed underviser.

Derfra søgte jeg ind til Falck. Jeg havde 18 gode år med alt hvad en stilling der indebærer. De sidste år endte jeg igen med at undervise. Denne gang i ambulancetjeneste.

Fra Falck gik turen til institutionsverdenen. Jeg arbejdede i godt 10 år med unge kriminelle og adfærdsvanskelige. Et job der kræver megen indsigt og troværdighed.

I 2015 fik jeg tilbud om at blive ansat som bedemand hos Søgaards Bedemandsforretning i Grindsted. Jeg føler mig godt tilpas i faget og er glad for, at jeg nu sammen med min kollega, Jørgen, pr 1. juli 2019 har overtaget forretningen og bliver selvstændig i Bedemand Heick & Larsen.

JØRGEN HEICK

Jeg er født i 1968 og bor i Billund, hvor jeg er født og opvokset.

Jeg er uddannet lærer og har i en del år undervist unge med særlige behov. Via dette arbejde har jeg skulle tage mange svære og ofte tunge samtaler med de unge/ deres forældre.

Siden 1.januar 2019 har jeg været ansat som bedemand i Søgårds bedemandsforretning og jeg har, i dette arbejde, kunnet trække på de erfaringer som jeg via lærerjobbet har tilegnet mig.

Siden 1. juli 2019 har jeg sammen med Jørn Larsen dannet firmaet Bedemand Heick & Larsen. Vores vision er, at være de lokale bedemænd i Billund/ Grindsted området.

Jeg er desuden musiker og spiller rundt om i landet på trommer og trompet.